Restylane Filler

Restylane Filler kan mindske og udglatte de statiske rynker ved at fylde rynken ud, og genskabes den tabte fylde i de områder der pga. alder er blevet mere markante og tynde.

Rynkeguide Reborn Age

Rynkeguide:

Behandlingsområder / rynker, der kan reduceres.

1. Panderynker

2. Vredesrynker

3. Rander under øjnene

4. Tindingen

5. Kindben

6. Næse-mund furen

7. Majonetlinien

8. Hamsterposer

9. Rynker på overlæben

10. Læbeforstørrelse

11. Hagekløft og hage løft

12. Kæbelinje

Hvad er effekten af Filler og hvilke bivirkninger kan forekomme.

Effekt – Udglatter furer og tilfører volumen.

Med alderen ændre huden struktur. Dette bevirker en forringelse i indholdet og kvaliteten af hyaluronsyre, kollagen og elastinfibre hvorfor huden bliver mere uelastisk og spændstigheden aftager. Når ansigtet mister volumen og huden bliver tyndere og mere tør dannes statiske rynker og de første alderstegn som linjer og furer begynder at kunne ses.
Filler kan mindske og udglatte de statiske rynker ved at fylde rynken ud, og genskabe den tabte fylde i de områder der pga. alder er blevet mere markante og tynde.

De hyppigst behandlede områder er bekymringsrynken imellem øjenbrynene, kaninrynken, rynken mellem næsefløj og mundvige samt majonetlinien som går fra mundvige til hage samt nedadvendte mundvige og forstørrelse af læber.

Med alderen taber læberne sin fylde og struktur, hvorved læberne synes mindre og indfaldne, men ved at lægge Filler i læbekanten og Amorbuen kan læbekonturen redefineres og læberne indrammes til dannelse af en smuk struktur med genskabt fylde.

Hyppige bivirkninger

Forbigående bivirkninger som lidt hævelse og blå mærker kan forekomme, og enkelte kan få et forbigående bumselignende udslæt. Disse bivirkninger forsvinder i løbet af få dage til få uger uden mén.

Sjældne bivirkninger

Infektion ses sjældent, men ses varme, hævelse og rødme skal klinikken kontaktes.
Langvarige bindevævsknuder under og i selve huden er uhyre sjældne.
Ved forekomst af ujævnheder, forsvinder disse helt i takt med at filleren absorberes. Sjælden overfyldning af rynken kan korrigeres.
Herpes, forkølelsessår kan reaktiveres.

Yderst sjældne bivirkninger

Yderste sjældent i 1 ud af 10.000 kan en nerve eller et blodkar blive påvirket med føleforstyrrelser eller en blodprop til følge.

Information om behandlingen.

Information og samtykkeerklæring:

Ved forundersøgelsen som er gratis gennemgås de behandlingsmæssige muligheder med en uddybende information.
Spørgsmål besvares og en bisidder er velkommen.
Der skal efter sundhedsstyrelsens retningslinier gå mindst 48 timer fra en forundersøgelse til en behandling.
Samtykkeerklæringen skal underskrives mindst 48 timer før en behandling kan foretages.

Forholdsregler før behandling:

Undgå medicin, der indeholder:
Acetylsalisylsyre dvs: Kodimagnyl, Albyl, Hjertemagnyl, Idotyl samt naturmedicin såsom: Ingefær, Gingo Biloba, Hvidløgspiller eller præparater med Fiskeolie ( f.eks Pikasol, Torskelevertran ).
Det er ok at tage: Panodil, Pinex og Paracetamol.

På behandlingsdagen:

Undgå indtagelse af alkohol.
Undgå brug af makeup og cremer.
Behandlingen foregår på en operationsstue under sterile forhold.
Når du møder desinficeres området der skal behandles, og der påføres en lokalbedøvende creme med virkning efter 20 minutter.
Filler indeholdende lokalbedøvelse injiceres med en meget tynd nål i huden.
Selve behandlingen tager ca. 15- 20 minutter.

Efter behandlingen:

Bedøvelsen vare ca. 1-1 1/2 time.
Der kan efterfølgende være lidt hævelse, og der kan opstå blå mærker. Undgå at berøre området i op til 6 timer, herefter kan der vaskes med vand og sæbe og en evt. let make up er tilladt. Lad være at massere eller trykke på det behandlede område i ca. 4 uger efter behandlingen. Da hyaluronsyrens opgave er at trække væske til sig, vil du over de næste 3-4 dage føle at Filleren fylder mere.
Undgå laser eller peeling i ca. 2 uger efter proceduren.
Det anbefales at nedsætte forbruget af røg og alkohol i 1 – 2 uger efter proceduren.
Optræder der udbrud af forkølelsessår skal der behandles med Zovir salve, der fås som håndkøbsmedicin.
Solbadning/ Solarium / Sauna frarådes før en evt. hævelse er helt forsvundet.

Efterkontrol:

Resultatet af behandlingen er synligt umiddelbart efter, men det endelige resultat er først tilstede efter 15 dage.
Vi tilbyder en opfølgende kontrol efter 2 uger.

Du er altid velkommen til at kontakte klinikken for yderligere information.
Mail: info@rebornage.dk
Telefon: 42 23 19 93
Toftelunden 1B
3790 Hasle

Hvad er Filler.

Filler (Restylane) er en ikke-permanent filler som består af 2% Hyaluronsyre og 98% vand. Den er siden 1996 i Danmark blevet anvendt til statiske rynker, som pga. alder er blevet markante. Hyaluronsyre findes naturligt i den menneskelige krop som et sukkerstof. Dets evne til at trække vand til sig udnyttes, når vi injicerer Restylane, idet det behandlede området bliver mere væskefyldt eller sagt med andre ord – fyldt ud idet huden tilføres ny og frisk hyaluronsyre. Behandlingen er ikke-permanent, og alt efter område og mimik varierer holdbarheden fra 3-12 mdr., Læber 3-6mdr. Gentagen påfyldning vil forlænge varigheden.

Restylane nedbrydes med tiden til vand og kuldioxid.
Behandling af nye patienter indledes med en gratis forundersøgelse.