Kosmetisk øvre- og eller nedre øjenlågskirurgi

Vi tilbyder operation på kosmetisk indikation, til de patienter der ikke opfylder sundhedsstyrelsens krav til en operation på det offentliges regning.

Sundhedsstyrelsens krav er pr. 2012: Se pjecen – Overskydende hud på øjenlåg.

Information og samtykkeerklæring.

Information og samtykkeerklæring.

Ved forundersøgelsen som er gratis gennemgås de behandlingsmæssige muligheder med en uddybende information. Spørgsmål besvares og en bisidder er velkommen. Der skal efter sundhedsstyrelsens retningslinier gå mindst 48 timer fra en forundersøgelse til en behandling. Samtykkeerklæringen skal underskrives mindst 48 timer før en behandling kan foretages. Ved øvre øjenlågsoperation behandles de kosmetiske gener ved at den løse overskydende hud fjernes, samt i nogle tilfælde også fedt. Operationen foregår ambulant og tager ca. 30–45 minutter. Ved nedre øjenlågsoperation fjernes eller reduceres posen under øjet, samt i nogle tilfælde også fedt. Operationen foregår ambulant og tager ca. 1 time. Ved begge operationer lægges der vægt på, at du får fjernet det, der er kosmetisk genegivende og at det funktionelle bevares. Du kan forvente at resultatet holder ca. 5-10 år med individuelle forskelle. For at få et så symmetrisk resultat som muligt, opereres begge øvre eller nedre øjenlåg samtidigt.

 

Mulige komplikationer/bivirkninger.

Ligesom med al anden kirurgi er der en vis risiko ved at få foretaget en øjenlågsoperation. Komplikationer forekommer sjældent og kan forebygges og behandles hvis man handler relevant. Bivirkninger ved øjenlågsoperationer kan være: Infektion, abnormt arvæv, ømhed, misfarvning af huden og hævelse der forbigående kan medføre en manglende evne til at lukke øjnene. Nogle kan opleve forbigående nedsat syn pga. tørhed, hvorfor vi anbefaler Viskøse øjendråber x 4 dagligt. Dette kan især anbefales, hvis du i forvejen bruger øjendråber f.eks. til behandling af tørre øjne eller Glaucom. Det kan i nogle tilfælde tage op til 1 måned, før synet normaliseres igen. Efter en nedre øjenlågsoperation kan der forekomme Ektropion (hængende nedre øjenlåg), hvilket kan korrigeres ved en efterfølgende operation, om nødvendigt. Du kan ikke forvente, at du opnår et helt symmetrisk resultat, da ansigtet typisk er let asymmetrisk fra naturens side.

Information om behandlingen.

Før en operation er det vigtigt, at du læser informationen igennem mindst 2 uger før.
Er du i blodfortyndende behandling?
Tager du MARAVAN, skal du i samråd med din læge, få kontrolleret din (INR-værdi), som bør ligge på 2.0 på operationsdagen.
Tager du HJERTEMAGNYL, PERSANTIN eller lignende blodfortyndende medicin skal dette pauseres 2 uger inden operationen evt. i samråd med din læge.
Tager du FISKEOLIE, GINGOBILOBA, HVIDLØG, E-VITAMIN og INGEFÆR tabletter bør du også stoppe med dette ca. 2 uger før operationen.
En blodfortyndende behandling medfører øget risiko for blødning under og efter operationen.

 

På operationsdagen.

Vi udleverer gerne en afslappende tablet ved behov, mød da gerne ½ time før aftalt tid.
Der tages et billede af dine øjenomgivelser til din journal.
Make up skal fjernes på operationsdagen, også gerne dagen før.
Ryger du anbefaler vi, at du pauserer på operationsdagen og 7 dage frem.

Efter operationen.

Du skal sidde til observation for blødning ca. ½ time efter operationen med let kompression. Efter operationen får du udleveret en folder med gode råd og information. Trådene fjernes efter 4-7 dage og vi ser dig til kontrol 3-4 måneder efter, hvor der tages et foto.

 

Du er altid velkommen til at kontakte klinikken for yderligere information:
info@rebornage.dk
Telefon 42 23 19 93
Toftelunden 1B
3790 Hasle